©smk.dk

Digitalisering har stået meget højt på mange kulturinstitutioners agenda i forbindelse med nedlukningen. Digitale initiativer er set som vejen til at nå ud til gæsterne trods nedlukningen.

Digitalisering

Den samlede liste over digitale initiativer, der er iværksat på grund af covid-19 er endog meget lang. Kreativitet og idérigdom har blomstret. Kulturinstitutionerne har været modige, de har reallokkeret ressourcer, og de har udvist en stor lyst og evne til at formidle under selv meget vanskelige forhold. Øget fokus på digitalisering har givet mulighed for vedligeholdelse af kendskab, en ny dialog med gæsterne og relationsopbygning under nedlukningen. Det har også givet mulighed for kreativ udfoldelse og formidling til fokuserede målgrupper med særlige interesser. Der var også chance for formidling døgnet rundt uden skelen til geografiske begrænsninger. I denne forbindelse er det interessant, at blot 8% af danskerne angiver, at de sætter pris på digitale oplevelsestilbud, hvor de kan opleve koncerten eller kunsten hjemmefra.

 

Der er forskellige grunde til, at kulturinstitutionerne har sat fokus på digitalisering. Det kunne blandt andet være:

  • Mulighed for opmærksomhed under nedlukningen

  • Mulighed for nu at udvikle fremtidens kulturinstitution

  • Nogle har især haft fokus på online billetkøb

  • Nogle har haft tanker om gamification

  • En måde at nå yngre eller fjernere målgrupper

  • En måde, hvorpå de kunne leve op til et museums formidlingsforpligtelse i en svær tid 

 

Udfordringerne i forbindelse med digitaliseringsinitiativerne er dog temmelig store. De understøttes endnu ikke af solid forretningsmodel. Det betyder, at øget digitalisering for langt de fleste kulturinstitutioner har betydet øgede omkostninger uden dokumenterbare effekter – hverken i form af bedre økonomi, øget kundetilfredshed eller relationsskabelse. Flere påpeger, at det er svært at konkurrere med de mange gratis online tilbud.

 

Der tegner sig desuden et billede af, at næsten alle tager egne initiativer, prøver nyt og holder det internt, da hverdagen er præget af travlhed. Vidensdeling og erfaringsudvikling har klart været nedprioriteret i 2020, selvom det kan være vejen til hurtigere at udvikle økonomisk bæredygtige modeller.

 

Digitalisering handler dog ikke udelukkende om at skabe eksempelvis opmærksomhed og relationer. Det handler også om, at de digitale platforme er vigtige når der skal formidles information om corona-tiltag på den enkelte kulturinstitution. Omkring en tredjedel af internationale rejsende på tværs af syv europæiske hovedmarkeder angiver, at hvis muligt, så foretrækker de digitale ture gennem museer i stedet for fysisk at besøge et museum – dette er grundet risikoen for at blive smittet med corona-virus. 

1.

Find en bæredygtig forretningsmodel, så digitalisering ikke udelukkende er en omkostning, men en fremtidig kilde til god økonomi.

2.

Inviter eksperter og skæve typer til at deltage i digitaliseringsarbejdet.

3.

Hold momentum i forhold til digitalisering – krisen har givet dette område den nødvendige opmærksomhed.

4.

Prøv nyt og lær af det. Sæt kreativiteten i fokus. Og pas på med ikke at strukturere arbejdet for meget.

5.

Hold øje med og lær af alt det, der findes gratis på Internettet.

6.

Indsaml data, erfaringer og holdninger i samarbejde med andre kulturinstitutioner. Der er gennemført rigtig mange digitale initiativer – det betyder, at der er læring at hente gennem samarbejde.

7.

Brug digitale initiativer til i sidste ende at sælge flere billetter til den fysiske kulturinstitution.

8.

Udvikl målepunkter og effektmålingsmodeller for digitaliseringsindsatsen.

9.

Udarbejd en langsigtet strategi for digitalisering – nu er der mange erfaringer, både positive og negative, at lære af. Tingene har udviklet sig med lynets hast i 2020, men enhver kulturinstitution skal kunne svare klart på dette spørgsmål: ”Hvad vil I med digitalisering?”

Vi SKAL være fysiske, men samtidig give gæsterne digitale muligheder derhjemme

 

Direktør, attraktion

...og hvor er kvaliteten og forretningsmodellerne?

Direktør, museum

How to?

CASES

Getty Museum Challenge

”We challenge you to recreate a work of art with objects (and people) in your home”. Sådan skrev The Getty Museum i et tweet i marts 2020. Konceptet gik i al sin enkelthed ud på, at deltagerne skulle genskabe et kunstværk ved hjælp af blot tre ting, de havde i huset. Denne udfordring har siden marts sat gang i kreativiteten hos rigtig mange mennesker. På #gettyimage på Instagram er der i dag 12.500 helt nye kunstværker – herunder en nyfortolkning af Edvard Munchs  ”Skriget”, hvori der indgår både sko og legetøjsbiler.

Læs mere her.

 © modernamuseet.se

© WILLIAM WEST—AFP via Getty Images

Skab dine egne kunstværker

Moderna Museet i Stockholm giver ved hjælp af YouTube-serien ”Skapa som” sine gæster mulighed for at skabe deres helt egne kunstværker inspireret af nogle af de kunstnere, hvis værker museet har i sin samling. Filmene varer alle ca. 3-5 minutter og de henvender sig til børn mellem 4 og 9 år.

Se mere her.

Læs mere her - CNN.com

Læs mere her - Getty Museum

Se mere her - Instagram