Innovationspotentialer

Bliv klogere på, hvilke områder I med fordel kan innovere inden for og få inspiration til hvordan.

©moesgaardmuseum.dk

©smk.dk

©Rasmus Hjortshoej

©kunsten.dk

De 9 innovationspotentialer, præsenteret ovenover, er tilvejebragt på baggrund af en række forskellige gennemførte analyser omkring kulturturismen under covid-19, herunder:

  • Omfattende desk research i Danmark og internationalt

  • 18 dybdeinterviews med danske kulturinstitutioner og internationale eksperter

  • 812 personlige interviews med gæster på en række danske kulturinstitutioner

  • 1.002 panelinterviews med danskere

  • 3.500 internationale panelinterviews gennemført af TCI Research i syv lande​

Vi har aldrig før oplevet besøg fra alle kommuner hver eneste uge

 

Direktør, museum

Hvilke områder bør vi innovere indenfor?

På baggrund af en række analyser gennemført i perioden fra august til oktober 2020 er det muligt at identificere ni konkrete innovationspotentialer, som kulturinstitutionerne med fordel kan arbejde med i forhold til at minimere de negative effekter af covid-19 krisen. Disse giver samtidig mulighed for at tage nogle vigtige skridt mod en forretningsmæssig bæredygtig fremtid.

Analyserne viser, at adskillige kulturinstitutioner, både i Danmark og i udlandet, har innoveret i arbejdet med kunderejsen. Der er også udviklet nye måder at gøre tingene på inden for digitalisering, arealudnyttelse, eventudvikling og crowd management – altså innovation i praksis i en krisetid. Covid-19 krisen har desuden sat fokus på nye – primært digitale – måder at markedsføre sig på, blandt andet over for de nye typer af gæster, som besøgte kulturinstitutioner i sommerperioden 2020. Analyserne viser også, at forbrugerne efterspørger nye tryghedsskabende tiltag, og at danskerne ikke er lige så åbne for digitale tilbud som andre europæere. 

I forhold til organisation og samarbejder er der også blevet tænkt nyt og taget nye initiativer. Ledelser og medarbejdere har opdaget, at det kan være en fordel med kortere og mere agile beslutningsprocesser i kulturinstitutionerne end hidtil, hvilket har vist vejen til hurtigere beslutninger og handlinger. Samtidig er samarbejdsdimensionernes væsentlighed blevet understreget i 2020.

Kulturinnovation anno 2020

Covid-19 situationen har siden marts 2020 betydet, at kulturinstitutionerne har sat innovation højt på dagsordenen. Baggrunden for dette er naturligvis først og fremmest, at kulturinstitutionerne er blevet kraftigt påvirket af eksterne forhold som for eksempel nedlukning, genåbning, helt nye målgrupper, færre medarbejdere og nye retningslinjer i forhold til crowd management og tryghedsskabende tiltag over for gæsterne. Covid-19 situationen har betydet, at den viden og de erfaringer, som kulturinstitutionerne havde opbygget om eksempelvis markedet, egne processer, god service, samarbejdsrelationer og produktudvikling, skulle nytænkes. Dette har i nogle tilfælde været fra den ene dag til den anden.

At innovation i løbet af 2020 er blevet sat højt på dagsordenen hos mange kulturinstitutioner, skal også ses i lyset af kulturinstitutionernes villighed til og interesse for at navigere i en helt ny situation. Interviews med repræsentanter for kulturinstitutioner mere end antyder, at covid-19 situationen har ansporet både ledelse og medarbejdere til at tænke – og ikke mindst prøve – nyt. Flere taler om covid-19 situationen som en positiv katalysator for innovation på både kort og langt sigt. De har fået øjnene op for helt nye muligheder for eksempelvis at tiltrække nye målgrupper, tilrettelægge gæsternes rejse og udvikle nye produkter. De har fået helt nye idéer.

Men hvad bringer fremtiden i forhold til innovation hos kulturinstitutionerne? Vil de fortsætte med at tænke nyt og kreativt? Der findes naturligvis ikke entydige svar på disse spørgsmål – dertil er usikkerheden omkring de eksterne forhold stadig for stor, og samtidig er kulturinstitutionerne for forskellige på en lang række parametre; herunder interessen for at innovere.

Uanset niveauet af interesse for innovation, så vil alle kulturinstitutioner fortsat skulle tænke nyt. De skal også forholde sig til, at mellem 62% og 77% af de internationale rejsende er enige i eller meget enige i, at det er vigtigt for dem, at kulturinstitutionerne eksplicit angiver, hvilke forholdsregler de har truffet for at sikre et sikkert besøg. Hertil kommer den generelle usikkerhed i forhold til, hvornår de udenlandske gæster for alvor vender tilbage til de danske kulturinstitutioner og i hvilket omfang. Flere repræsentanter for kulturinstitutioner er overbeviste om, at det vil tage et par år, før de udenlandske gæster er tilbage i samme omfang som før krisen. Kulturinstitutionerne skal ligeledes forholde sig til, at manglende tryghed var den primære årsag blandt danske ikke-brugere af kulturinstitutioner til at blive hjemme.