Samarbejder

Samarbejde er vejen frem! Kulturinstitutionerne er generelt opmærksomme på, at de bør nytænke den måde, de samarbejder med hinanden på, men også de emner, de samarbejder om. De skal ligeledes se sig om efter nye og gerne utraditionelle samarbejdspartnere, der kan stimulere nytænkning.

  ©kunsten.dk

Et oplagt eksempel er at samarbejde med gamingverdenen, streamingtjenester eller online butikker i forhold til at udforske veje til at skabe omsætning og indtjening på digitaliseringsinitiativer. Disse potentielle samarbejdspartnere har i mange tilfælde erfaringer, kreative tanker og kompetencer, som kulturinstitutionerne kan lære af. Andre eksempler kan være samarbejder med videoproducenter, hoteller, restaurationer, turistattraktioner og detailhandlen. Internt skal der sættes fokus på tværfaglighed, nytænkning og kreativitet i arbejdet med udvikling og kommercialisering af såvel eksisterende som nye services, formater, målgrupper og afviklingsmetoder.

 

Der skal ligeledes øget fokus på samarbejdet mellem kulturinstitutioner – og helt nye samarbejdspartnere – om blandt andet oplevelsesudvikling, målgruppeforståelse, erfaringsudveksling, fælles markedsføring, en bæredygtig digital forretningsmodel og produktkendskab på tværs af kulturinstitutionerne, så de står i en stærkere position i forhold til at co-brande og sælge hinanden.

 

For mange kulturinstitutioner vil det desuden være relevant at samarbejde om indkøb til reduktion af såvel kompleksitet, som omkostninger. For eksempel i forhold til fælles digitale platforme, webportaler, eller IT-systemer til billethåndtering, adgangsstyring og markedsføring samt kommunikation med gæster.

How to?

1.

Sørg for, at de nye og ofte tværfaglige samarbejder på kryds og tværs af organisationen videreudvikles. Mange kulturinstitutioner har set nye tværfaglige samarbejder blomstre. Erfaringer med disse skal udnyttes og udvikles.

2.

Udvikl nye samarbejder med andre kulturinstitutioner.

3.

Udvikl nye samarbejder med turistattraktioner – og overnatnings- og bespisningssektoren.

4.

Udvikl nye samarbejder i forhold til reducering af kompleksitet og omkostninger til f.eks. fælles digitale platforme og IT-systemer til billethåndtering.

5.

Find nye samarbejdspartnere, der kan og vil bidrage til bl.a. produktudvikling, event, sponsorater og markedsføring. Det kan være samarbejdspartnere indenfor mange forskellige sektorer.

6.

Sæt fokus på – i et bredt samarbejde – at udvikle kulturinstitutionerne generelt. 2020 har bl.a. vist, at danskerne er interesserede potentielle gæster.

Samarbejde er nok vejen frem. Her er virkelig noget at hente

 

Kommunikationschef, museum

Du begynder først at tjene penge, når du kan dokumentere effekterne af f.eks. kommercielle samarbejder

 

Direktør, museum

CASE

danish.global.culture.talks

Kunsten i Aalborg og Nordic.LA lancerede i april 2020 danish.global.culture.talks, som er en række online debatter, der bl.a. sætter kulturens betydning i en krisetid til debat. Debattørerne er førende forretningsfolk, kunstnere og tænkere fra hele verden. Den første debat blev gennemført d. 30. april 2020 med Moderna Museet i Stockholm som medarrangør.

Deltagerne var Gitte Ørskou, Moderna, Anders Byriel, Kvadrat og Bjørnstjerne Christiansen, Superflex, som også stod for et kunstnerisk indslag. Lasse Andersson fra Kunsten var vært.

Med støtte fra Spar Nord Fonden og Region Nordjylland har det været muligt at tilbyde de deltagende kunstnere et honorar.

Læs mere her - kunsten.dk